Wednesday, 08 September 2010
  • Om klubben
  • Bliv medlem
  • Spotguide
  • Brugtmarked
  • Forside
  • Nyheder
  • Aktiviteter
  • Konkurrence
  • Gallerier
  • Kontakt
  • NWK kalendere
  • Klubtrailer
  • Hall Of Fame
  • Links
  • Webcam
  • Tilmelding til aktiviteter
IMG_7484.JPG

Sponsorer

Klubtrailer PDF  | Print |
Written by Esben Lindgaard   
Sunday, 19 April 2009 10:51

Det har længe været et ønske fra flere bil-fattige medlemmer i klubben om, at der blev indkøbt en NWK klubtrailer, så de fik større mulighed for at komme med andre ud at surfe. Bestyrelsen har efter nøje overvejelse besluttet at opfylde dette ønske og har derfor d. 13. april 2009 indkøbt en NWK klubtrailer til ovenstående formål.

Foruden generel klubbrug skal traileren anvendes på de årlige klubture og kan derfor ikke bookes af medlemmerne i disse perioder. Traileren er ombygget til surfbrug som ses af nedenstående billede og har følgende indvendige mål L:300 B:110 H:60. Traileren størrelse gør at den kan betjenes af alle med almindeligt kørekort. Dog bør føreren sikre at anhængertrækket på bilen er korrekt forsikret til anvendelse af trailer.

For at sikre at vi alle bliver glade og tilfredse med vores nye trailer har bestyrelsen opsat følgende retningslinier og regler for brug og lån af klubtraileren.

Booking
• Klubtraileren kan bookes af alle medlemmer i NWK så længe formålet med brug af traileren er windsurfing
• Klubtraileren kan max lånes dagen ud hvormed den skal leveres tilbage til klubben inden midnat
• Klubtraileren kan dog efter særlig aftale lånes over en weekend hvis den anvendes af mere end to medlemmer
• Hvert medlem kan max have 1 booking ad gangen
• Booking af traileren kan ske ved at kontakte et medlem fra bestyrelsen (Se kontakter) hvorefter denne person vil skrive i NWK kalenderen, at traileren er udlånt den pågældende dag. Det er derved muligt i klubkalenderen at se hvornår traileren er ledig.
• Låsen til klubtraileren låses op med en almindelig klubnøgle, dvs. den der også fungerer til klubhuset. Men husk at traileren først skal bookes før den kan lånes!

Generelle retningslinier
• Traileren må kun anvendes i forbindelse med windsurfing og må under ingen omstændigheder anvendes til andre formål, såsom transport af haveaffald, en tur til lossepladsen, osv.
• Brugeren skal sørge for at traileren behandles godt under lån og at den leveres tilbage i samme stand som ved udlån. Sker det uheldigvis at traileren får en skade skal dette omgående meldes til bestyrelsen.
• Brugeren skal sørge for at traileren er sikret under lån, dvs. at den låses med tilhørende trailerlås, hvis den afmonteres anhængertrækket på bilen.
• Medlemmerne opfordres til at være åbne omkring brugen af klubtraileren og derved invitere andre medlemmer med på tur hvis der er overskydende plads således så mange medlemmer som muligt får glæde af klubtraileren.